Zoologisk have

Ud fra titlen, kunne man tro at dette indlæg vil komme til at handle om primary section (1-5 klasse), men nej. Det vil handle om den sideeffekt, om man vil kalde det det, som der er ved at bo på vores tempel. Hvis man gerne vil se en lang række af forskellig dyr når man er på Sri Lanka, skal man springe den zoologiske have over, og tage direkte til vores tempel.

Da vi ankom for 5-6 uger siden, stiftede vi hurtigt bekendtskab med de dyr som bor her. Munkene har 2 hunde, og en lille kat som kæledyr. De to hunde er bedste venner, og render rundt sammen dagen lang. Den ene af dem(min yngling), kan så også godt lide af lege med os, og det gør den anden hund misundelig. Det den gør, er at den løber ind foran den anden hund, og blokerer den, så den ikke kan komme i kontakt med os. Derfor er jeg ikke så stor fan af den hund. Den lille kat, holder sig kun for sig selv, men når vi spiser, så kommer den frem, og tigger med sine store søde runde katteøjne. 

Nok om de bevidste kæledyr, og lidt mere om de uvelkomne kæledyr som templet kan tilbyde. Jævnligt kommer der en gruppe aber forbi templet. De første gange jeg så dem, synes jeg at de var rigtig søde, og spurgte så Chief Reverent om hvad han synes om dem. Det viser sig, at han hader dem over alt på jorden, og vi fandt så også ud af hvorfor. Det er en relativ stor gruppe aber, men man kan ikke se dem alle sammen på en gang. Man kan dog se sporet af frugtskaller, som falder ned fra toppen af træerne. De spiser alle templets frugter, og de hopper vildt på bliktagene og stjæler alt hvad de kan komme i nærheden af. Derfor er de ikke et særligt populært dyr hernede. Vi har to gange fået lov til at undervise ”preschool” eleverne, for et pat uger siden.  Preschool er trinnet før primary, så det er børn på 3-4 år. Undervisningen foregår i et klasselokale på templet, og den anden gang kom der en del uvelkomne gæster. Gruppen af aber, var kommet på besøg mens vi underviste preschool, og de fandt undervisningen meget spændene og forstyrrede virkelig meget. Nogle af aberne løb rundt på bliktaget over os, så det buldrede højt, mens andre kravlede ind under taget, og sad og fulgte med i undervisningen. Da vi den første dag underviste preschool, var der flere af dem som begyndte at græde før timen var gået i gang, så jeg frygtede lidt at de små børn ville blive skræmt af alle aberne. Men de virkede vant til det, for de begyndte selv at prøve at skræmme aberne væk ved at sige høje lyde. Aberne havde desværre også vænnet sig til at børnene sagde høje lyde, så de forblev hvor de var. Jeg har en gang haft held med at skræmme en abe væk, da jeg en eftermiddag fandt en i Jespers seng, på vores værelse.

Ud over den ene episode med aben som besøgte vores værelse, har vi også jævnligt besøg af rotter på vores værelse. De har gnavet hul, så de kan komme ind adskillige stedet i rummet. Det har vi så midlertidigt løst ved at stoppe tomme colaflasker i hullerne. Vi kan stadig høre dem krible rundt oven over os når vi er på værelset. Hvis man stiller sig på en stol foran vores værelse, kan man se plankerne fra vores værelse ovenfra. Jeg har af og til givet nogle rotter et chok, ved at stille mig op, så jeg kunne se dem løbe rundt oven på værelsesloftet. Her forleden dag, hvor jeg lå i min seng, kunne jeg høre en rotte gå stille rundt oven på plankerne over mit hoved. Jeg skynder mig ud af værelset, og stiller mig op på stolen, så jeg kan skræmme den væk, men den er der ikke. Jeg står og stirrer lidt, for der er lidt mørkt deroppe. Da mine øjne vender sig helt til mørket, får jeg øje på et rundt rør, som jeg ikke har set deroppe før. Jeg følger det med øjnene, og mens jeg gør det, går det stille og roligt op for mig hvad det er. Lidt over en meter fra mit hoved, stirrer en 2 meter lang slange mig lige i øjnene. Og bag ved den ligger en endnu en endnu større slange. Med lidt hjælp fra munkene får vi jagtet dem udenfor, og vi troede at det var det sidste, vi skulle se til dem. Allerede dagen efter er en af dem tilbage igen. Den for vi desværre jagten ind i vægen. Den laver en utrolig creepy lyd, når der snor sig af sted bag træpladerne i loftet. Da vi ikke kunne høre den mere, gik vi ud fra at den var taget af sted igen. Det var den så ikke! Da Jesper så skulle en tur på toilettet, finder han den næsten lige over dørkarmen, når man træder ind på toilettet. Selv efter at vi fik skræmt den væk, er det stadig lidt ubehageligt at træde igennem den dørtærskel, velvidende at der kort forinden har befundet sig en 2 meter lang slange. Det var så lidt om dyrelivet på templet. Vi ses.